Om mig

Om mig

 

Jeg blev færdiguddannet som psykolog i år 2001 og herefter var jeg i 7 år ansat i pædagogisk-psykologisk Rådgivning i Odense Kommune. I 2004 blev jeg autoriseret psykolog. Autorisation er en toårig praktisk overbygning i psykologuddannelsen, hvor man tager supervision hos andre autoriserede psykologer. I 2005-2007 gennemførte jeg 3-årig efteruddannelse i Psykodynamisk terapi med brug af bl.a. somatisk orienteret Tegneterapeutisk metode og chok-traumeterapeutisk metode.


Siden 2008 har jeg været tilknyttet sygesikringen og har arbejdet i en privat psykologklinik, hvor jeg har haft en række forskellige psykologopgaver med hovedvægten på samtaleterapi. Jeg har også været en del af et krisekorps, hvor man yder psykologisk førstehjælp ved voldsomme begivenheder inden for 24 timer.


Jeg er i 2010 også uddannet som mindfulness-instruktør fra Kognitiv Center Fyn i Odense, og i 2013-2014 gennemgik jeg en efteruddannelse i kognitiv terapi.


Jeg har en læreruddannelse bag mig og har derfor undervisningserfaring med børn, unge og voksne. Dertil har jeg en række kortere og længere kurser som led i voksenmodul for specialist-uddannelsen.